Studio in the Woods er et professionelt lydstudie med tilhørende kunstnerrefugium i Odsherred, beliggende tæt på Høve Strand. Refugiet har til huse i en nyrenoveret gård og henvender sig primært til musikere, producere og sangskrivere, der har brug for arbejdsro i kortere eller længere perioder, kan have glæde af refugiet.
Studio in the woods
Studiet er et professionelt lyd/musik-studie med 32 ch I/O, Focal Trio 11, kæmpe mikrofonpark, nyrenoveret Hindsbergflygel, Fender Rhodes, Mini-moog, Clavinet, div midikeys.
Udover indspilningsudstyr og flygel, rummer studiet Gretsch US custom trommesæt, flere basser og akustiske guitarer, samt div. percussion-udstyr.
Studiet har også et loungeområde, der tilbyder optimale omgivelser til at komponere, øve og indspille.
I direkte forlængelse af studiet er en bolig med åbent køkkenalrum, sofa-arrangement, køkken og bad i stueetagen. I førstesalen er der fire værelser med dobbeltsenge.
Studio in the Woods ligger fuldstændig ugenert. Man kommer til gården ved at køre op ad en lang allé. Den store grund er en æblelund og med egen rislende kilde gennem haven. Overfor gården ligger skoven, og der er 20 minutters gang til stranden. Ønsker man at spise ude er der flere unikke spisesteder indenfor 15-20 min kørsel, herunder bl.a. Dragsholm Slot, der både har bistro og Michelin restaurant, Højby Kro, Madkunsten Nykøbing, og i sommer-halvåret Lille-Ro, der netop har indledt samarbejde med restauranten Formel B.
Omgivelserne
Studio In The Woods har fået EU støtte fra LAG midt- & nordvestsjælland. https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/rural-development